1385214_28687990I lagkager, til sportsstævner, på juletræet og ikke mindst i villahavernes flagstænger. Næsten alle steder i det danske landskab er det muligt at spotte Dannebrogs rød/hvide farver. Historisk set har det ikke altid været sådan.

Der var engang en ung dansk mand, som blev gift med en smuk amerikansk kvinde. En dag, da den unge danske mand havde fødselsdag, blev den smukke amerikanske kvinde forarget over de små papirsflag, som svigermoren dekorerede fødselsdagskagen med, for dette måtte da være misbrug af det højtidelige nationale symbol sådan at opføre det i papir og putte det i en kage.

Denne lille bid af et eventyr er ikke fuldstændig opdigtet, men har faktisk tilnærmelsesvist udspillet sig i virkeligheden. Når det kommer til det danske flag og de danske flagtraditioner, adskiller Danmark sig nemlig på en helt særlig måde fra andre lande rundt om i Europa og i Amerika; hvad den smukke amerikanske kvinde i eventyret ikke forstod, var nemlig at det danske flag i modsætning til for eksempel det amerikanske ikke blot er et nationalt symbol, der symboliserer statsmagten, men også et privat festsymbol, der tolkes individuelt.

Men Dannebrog har langt fra altid været enhver mands eje.

Myten om Dannebrog
De fleste har hørt myten, om Dannebrog der faldt ned fra himlen i et slag ved Lyndanisse i 1219. Myten går på, at Valdemar Sejr ved et korstog i Estland blev trængt stærkt tilbage af esterne, men midt i det, der lignede et nederlag, skete der imidlertid et mirakel: Vorherre sendte Dannebrog ned i armene på den danske ærkebiskop, som længe havde bønfaldt Gud om hjælp. Med flaget i front genvandt danskerne styrken og vandt sejren, og siden da har Dannebrog været danskernes flag.

Historien er som sagt en myte, og eksistensen af Dannebrog kan først dokumenteres langt senere nemlig i slutningen af 1300-tallet. Og fra 1300-tallet og helt indtil 1854, var det danske flag forbeholdt kongen, statsmagten og senere militæret og flåden, for først i 1854 bliver det tilladt for den almindelige dansker at hejse flaget.

Folkelig flagning
Forbuddet mod folkelig flagning indtil 1854 skal ses som en følge af enevælden; den enevældige konge følte sig truet af den nationalfølelse, som den folkelige brug af Dannebrog førte med sig, idet han så det som en folkelig stræben efter demokrati. Truslen fik da også Frederik d. 6. til i 1834 at udstede et udtrykkeligt forbud mod privat flagning.

Kulturhistoriker og museumsinspektør på Sønderborg Slot Inge Adriansen har gennem mange år beskæftiget sig med nationalsymboler, herunder Dannebrog.

”Ganske vist har der gennem mange år været et forbud mod folkelig flagning, men siden 1820’erne og specielt op mod slutningen af 1840’erne, var forbuddet dog mere formelt end reelt, for reelt set blev forbuddet ikke håndhævet af myndighederne”, siger Inge Adriansen.

At forbuddet reelt set ikke blev håndhævet, betød, at man på trods af forbuddet kunne se Dannebrog vaje på gader og ud fra private hjem ved særlige begivenheder.

Efterhånden blev det en umulighed for myndighederne at hindre private borgere at bruge Dannebrog. Derfor blev det i 1854 tilladt for danske borgere at flage privat.

Mange betydninger
Ophævelsen af flagloven betød, at det private såvel som den offentlige brug af det danske flag voksede. I dag ejer de fleste danskere deres egen udgave af dannebrog, som de tøver ikke med at hejse det til tops i havens flagstang som symbol på, at der er noget at fejre – hvad enten det er stort eller småt. Dannebrog er således blevet et symbol på danskernes nationale og demokratiske selvforståelse.

”Flaget er blevet noget, de fleste danskere holder meget af og føler sig meget fortrolige med; Vi sætter det i kagen til enhver festlig lejlighed, vi pynter vores juletræ med det, og vi maler det i panden til diverse sportsbegivenheder”, siger Inge Adriansen.

Og det er netop det, den smukke amerikanske kvinde fra eventyret ikke forstår, for i andre lande er flaget mere ophøjet og bruges kun ved mere højtidelige nationale og statslige begivenheder eller ved officielle flagdage. Man ville for eksempel aldrig lave det amerikanske flag i papir og sætte det i en kage.

I Danmark har vi også en række officielle flagdage. Disse omfatter bl.a. historiske mærkedage som Grundlovsdag, fødselsdage i kongefamilien og kirkelige helligdage som Langfredag. Men i Danmark er der ikke på samme måde som andre steder i Europa og USA tradition for, at private flager på disse dage, og der er heller ingen lov, der påbyder det. Det er kun de statslige myndigheder, der på disse dage har pligt til at flage med splitflag på deres bygninger.

”Den måde, vi bruger flaget på i Danmark, er simpelthen et demokratisk udtryk for både det højtidelige og det uhøjtidelige. Det symboliserer en form for jævnhed og afdramatisering af høje følelser blandt danskerne,” siger Inge Adriansen og fortsætter, ”Det er folkets og familiens flag, ligeså meget som det er statsmagtens. Omvendt kan danskernes personlige brug af flaget også ses som et udtryk for, at vi i mindre grad er optaget af det folkelige fællesskab, og i højere grad er optaget af vores egen lille verden.”

Men til spørgsmålet om, hvad det så er, Dannebrog betyder for danskerne, er det ikke så let at nå frem til et endegyldigt svar.

”I modsætning til nationalsangene, der rummer en bestemt betydning og nogle bestemte værdier i form af ord og beskrivelser, er flaget jo i virkeligheden kun et stykke stof. Et tomt symbol. Og det indeholder kun det, som folk tillægger det. Det kan være meget forskelligt fra person til person og fra gruppe til gruppe og tolkningerne kan sagtens være modstridende,” siger Inge Adriansen og fortæller, at flaget under besættelsesårene f.eks. blev brugt i begge sider af krigen.

Af Rikke Baltzer Knudsen