908026_68970244Høns er egentlig nogle mærkelige og skønne skabninger. Da jeg fortalte min søn at høns faktisk bare er små dinosaurer med fjer, sad han med store stirrende øjne og fik pludselig et helt andet syn på de æglæggende damer, med deres fjer-mamelukker og kagle lyde. Det er skønt at have høns, og her kan du læse om nogle af de ting man kommer til at opleve som hønseholder. Både af finurlig og praktisk art.

Hønseæg som ikke kan købes i Netto
Stor var min forbløffelse og fryd da jeg erfarede den store diversitet der var at finde, når det for eksempel kommer til æg. Nye høns, som kun lige er begyndt at lægge æg, kommer med mange sjove bud på hvad hønseæg er. Ud over at man kan få høns som lægger hvide æg, lysebrune æg, chokoladebrune æg, grønne æg og blå æg, kan man også risikere at få kæmpe gigant æg, og bittesmå æg. Det er ikke noget man kan købe i Netto, det er helt sikkert. Det er altid sjovt og spændende at slå et kæmpe hønseæg ud, og se at det indeholder to blommer og dobbelt så meget æggehvide, som i et almindeligt æg.

Unge høns lægger ofte også helt små æg, nærmest på størrelse med vagtelæg eller dueæg. Både med og uden blomme i, og her taler vi altså om en lille gul blomme i ærtestørrelse. Det bliver altså et sjovt spejlæg.

Vindæg er en anden sjov og finurlig ting man kan opleve når man har høns. Et vindæg er i bund og grund et æg uden den karakteristiske skal. Ægget bliver kun holdt sammen af en blød hinde, som dog ikke holder på væskeindholdet særligt længe. Disse vindæg forekommer når ægget kommer til at passere for hurtigt igennem æggelederen i hønen, og tabes et eller andet sted i hønsegården.

Generelt om fjerdamerne
Høns er generelt rigtig gode til at passe sig selv, og de kræver ikke meget pasning. Jeg skifter halm i hønsehuset efter behov, hvilket er en til fire gange om måneden. Det tager 10 minutter at tage det gamle halm op og lægge i halmbunken til nedbrydning, og derefter lægge noget nyt i huset. Om sommeren er det en god ide at sætte en stor, lav balje med vand i hønsegården, da hønsene drikker rigtig meget. Og det bedste er at de spiser så godt som alle madrester, kartoffelskræller, græsafklip, ukrudt og andet i den dur, hvilket hurtigt kan få hele hønseforetagenet til at betale sig. Men selvfølgelig er der til tider problemer, som heldigvis er til at håndtere.

Havregrød til syge høns
Nogle gange bliver høns også forkølede. Så skal de små pus passes og plejes. Da en af mine høns blev forkølede i foråret, sørgede jeg først og fremmest for at forsyne hønsehuset med lidt ekstra halm, for varmens skyld. Den forkølede puttehøne fik varm havregrød med lidt sukker på, og det røg hurtigt ned. Om det var den varme havregrød der virkede eller ej, så var forkølelsen væk en halvanden dag senere. Man kan også komme presset hvidløg i hønsenes vand, eller sammen med foderet. Udover at være godt mod forkølelse, er hvidløg også et rigtig godt vitamintilskud. Nogle af de garvede hønseholdere lader helt være med at behandle deres høns for en almindelig forkølelse, så det kommer i bund og grund an på hvordan du selv har det med dine høns.

En skrukhøne er god at have
”En skrukhøne får man kun hvis hun selv er blevet opdraget af en hønemor”. Sådan hører jeg tit de garvede hønseholdere fortælle. Jeg har nemlig ofte overvejet at købe en rugemaskine, så chancerne for at få kyllinger er større. Men det er samtidig også en stor hjælp at have en høne som rigtig gerne vil ligge på æg. For at undgå at skulle investere i både varmelampe, speciel indretning til kyllingerne i et indendørsområde, ekstra kyllingegård, så de ikke bliver hakket på af hønsene osv, er det en rigtig god ide at kunne give de udklækkede kyllinger til en høne, som selv har ligget og ruget på æg. Hvis æggene udklækkes nogenlunde samtidig, kan kyllingerne sammenføres. Hønemor kan jo ikke tælle, så om hun ligger på fire æg, og der så pludselig er 13 kyllinger, betyder ingenting. Det er bedre at lade kyllingerne vokse op sammen med en god hønemor, i det tilfælde at man bestemmer sig for at beholde et par kyllinger, som ikke skal ende som kød i fryseren.

Fra fødsel til fryser
En høne har cirka fem gode år i sig, som æglæggende høne. Efter det er der egentlig kun karrieren som suppehøne, da kødet er for sejt til at kunne spises som almindelig lørdagskylling. For at kødet skal være værd at spise, bør kyllingerne slagtes, når de er omkring seks måneder gamle. Slagtningen er en ting, som selvfølgelig kan være rigtig svær for alle, som ejer høns, og som ønsker noget kød i fryseren. Det er dog ganske enkelt, og har man først set Bonderøven udøve slagtningen, ved man hvor hurtigt og nemt det kan overstås. Et godt tag i fødderne, et gok over baghovedet på hønen, med den stumpe ende af øksehovedet og et hurtigt hak – af med hovedet. Det tager fem sekunder. Et godt tip er at holde den baskende høne ind mod huggeblokken hvor den kan dryppe af, så man undgår for meget griseri. Når hønen så skal plukkes, er langt det nemmeste at have en meget stor gryde med varmt vand stående. Hvis vandet er for varmt, omkring kogepunkt, går skindet i stykker – og hvis vandet ikke er varmt nok, løsnes fjerene ikke, og så er de ikke til at trække af. Eksperterne siger, at 70 grader varmt vand er passende. Nu kommer den lidt mere interessante procedure med at åbne for kyllingen og trække indmaden ud, hvorefter kyllingen skal klippes ud i passende stykker, eller fryses ned hel. Med lidt øvelse kommer rutinen hurtigt.

Høns i haven er en fantastisk ting at have, for det er en oplevelse, der kun giver og giver og giver. Æg, kød, underholdning, hygge og god samvittighed frem for madspild. Det er skønt at se hvor maden kommer fra, og at man ved med sig selv, at det man spiser har levet godt.

Set i et endnu større perspektiv handler dette måske også om bæredygtighed og bevidstheden om at vores madkultur står ved en skillevej; vi kan blive ved med at konsummere og smide ud, eller vi kan trække denne madkultur tættere på hjemmet og lokalområdet.

Skrevet af Stella Nielsen
begynderhaven.blogspot.dk