bi”Åbent Slyngedag” er et traditionsrigt arrangement, som afholdes hvert år af Aarhus- og Omegns Biavlerforening. Formålet med arrangementet er at demonstrere for alle interesserede, hvad biavl og honningslyngning går ud på.

En håndfuld frivillige foreningsmedlemmer fra Aarhus- og Omegns  Biavlerforening er samlet i det, man kan kalde skolebigårdens allerhelligste; det rum, hvori belønningen for årets biavl udvindes. Det er nemlig blevet d. 22. juni – dagen for det årlige arrangement ”Åbent Slyngedag” – hvor honningen fra skolebigården skal høstes til skue for enhver interesseret.
”Den er godt nok mørk, den her, hva?” udbryder et af foreningsmedlemmerne, idet han løfter en ramme fra bistaden op.

”Ja, og tung. Der må være meget honning i den”, siger et andet medlem, idet han overtager rammen.
”Hvor meget honning kan der egentlig være i én ramme,” spørger hustruen til et af foreningsmedlemmerne.

”Det lyder utroligt, men der kan faktisk være op til 2,5 kilo i én ramme,” lyder svaret.

Snakken går ivrigt til lyden af den store honningslynge, der som høstens alter er placeret i midten af lokalet. Den summer lystigt, mens den snurrer rundt i en fart, der er tilpas høj til, at honningen kan presses ud af hver enkelt celle i rammerne og derefter løbe ud gennem en hane og ned i en stor spand som et gyldent vandfald.
Det er til bagende sol, en skyfri himmel og den søde duft af nyslynget honning, at de første besøgende kommer cyklende ind  ad indkørslen til skolebigården, hvis areal er udlånt af Jordbrugets Uddannelsescenter, der ligger i Risskov nord for Aarhus.

Den Bi-Venlige Have
De først ankomne gæster sætter straks kurs mod slyngerummet, men mødes på halvvejen af formanden for Aarhus- og Omegns Biavlerforening Jesper Duwe Nielsen. Han byder dem velkommen og opfordrer dem til først at opleve selve haven og bierne.
”Hele processen starter i haven. Det er her de små producenter summer rundt og arbejder i blomsterne og i bistaderne. Netop nu er det tid til at høste honningen, som det hedder, og når vi høster, foregår det simpelthen ved, at vi tager rammerne, som indeholder honningen, op af bistaderne. Derefter tager dem med ind, så vi kan slynge honningen ud af dem,” forklarer Jesper Duwe Nielsen familien og låner dem hver en hvid beskyttelsesdragt, så de kan komme helt tæt på bierne uden at blive stukket..

Haven, som gæsterne vises rundt i, er Aarhus- og Omegns Biavlerforenings skolebigård. Her afholdes der hvert år begynderkurser, for alle der kunne tænke sig at prøve kræfter med biavl. De spirende biavlere sættes på kurserne grundigt ind i teorien bag det praktiske og derefter er de i samarbejde med en erfaren biavler med til at passe en bifamilie en hel sæson.
Foruden de årlige begynderkurser afholder Aarhus- og Omegns Biavlerforening medlemsmøde hver mandag i skolebigården. Ved møderne passes bierne og der udveksles gode råd og erfaringer medlemmerne imellem.

Skolebigården danner ikke kun rammer for diverse biavlerarrangementer. Tværtimod går biavlerne også meget op i havens udformning. For eksempel bliver der lagt stor vægt på, hvilke blomster, træer og buske haven indeholder.

”Man kan vel godt kalde skolebigården for en slags bi-venlig have. Vi prioriterer planter med meget pollen og nektar. Det kan for eksempel være lavendel, kløver og timian”, siger Jesper Duwe Nielsen, og påpeger, at haven i sig selv ikke gør den store forskel, men at det ville gøre en stor forskel for bierne, hvis flere indrettede sin have med de samme nektar- og pollenrige planter som i skolebigården.

”Hvis jeg nu fortæller, at en bi flyver 30.000 kilometer for at lave en enkelt liter honning, er det klart, at vores skolebigård slet ikke er tilstrækkelig. Haven i sig selv giver ikke bierne bedre forhold, men den er ment som en slags inspiration og demonstration af, hvad man kan gøre, for at give bierne optimale forhold,” siger Jesper Duwe Nielsen.

Honningens tilblivelse
Efter at familien har besøgt haven og bierne,  sætter de kurs mod bygningen, hvor selve slyngningen foregår, og hvor der i dagens anledning er mulighed for at smage det nyslyngende honning direkte fra sien.

Jesper Duwe Nielsen og de øvrige frivillige står parate til at demonstrere og fortælle om hele processen bag honningens tilblivelse.

”Først høstes honningen. Som I så i haven, betyder det, at rammerne, der indeholder honningen, tages op af bistaderne. Når honningen i rammerne er klar, dækker bierne de små celler i rammerne til med voks. Næste skridt i processen er derfor at skrælle voksen af, således at honningen kan rende ud af cellerne i tredje skridt, som er selve slyngningen, ” fortæller Jesper Duwe Nielsen og peger på den store honningslynge i midten af lokalet.

”Sidste skridt i processen er at finsi honningen, så de sidste rester af pollen og voks fjernes fra slutproduktet,” siger Jesper Duwe Nielsen. Han dypper en plastikske i den gyldne masse og rækker den til familiens yngste, som tøvende putter skeen i munden. Dommen er dog klar: det smager dejligt!

En traditionsrig dag med potentiale
”Åbent Slyngedag” er et arrangement med otte år på bagen.

”Det er blevet en tradition, at når vi alligevel skal slynge, inviterer vi folk til at komme og se, hvordan det foregår. Vi vil gerne vise vores bier og vores honningprodukter frem. Og så er det jo en god reklame for os selv, hvor vi også har mulighed for at sælge lidt honning”, siger Jesper Duwe Nielsen om arrangementet, der tiltrækker alt fra både nye biavlere til børnefamilier.

”Vi mødte op i dag, fordi vores søn Emil er helt vild med honning, og han har tit spurgt, hvordan man laver honning,” siger Claus, der har taget sin kone og sine to børn med til dagens arrangement.

Familien har taget plads i på en bænk i solen, hvor de vender dagens oplevelser med nogle bekendte, der også er mødt op til ”Åbent Slyngedag”.

”En af de bedste ting i dag var også at åbne ned til bistaderne og komme helt tæt på bierne. Når man bor i byen, kan det godt være svært at få børnene ud, så jeg tror, at et arrangement som det her, er sundt for børn. Det er godt for dem at se, hvordan naturen fungerer i virkeligheden,” siger Johan, der også har taget sin familie med til dagens arrangement.

”Der er et stort fokus på rene naturprodukter i tiden, og honning er jo et rent naturprodukt. Det er lidt det samme som, at det er blevet populært at se køerne komme på græs om foråret. Jeg mener helt sikkert, at der er et stort potentiale i arrangementet, og det kunne godt slås større op. For eksempel kunne man sende foldere ud til diverse daginstitutioner. Børnene er jo begejstrede,” siger Johan, der helt får lyst til selv at have bier i haven.

Til spørgsmålet om, hvad der har været dagens bedste oplevelse, er børneflokken ikke i tvivl: det var at smage honningen!

Af Rikke Baltzer Knudsen