Havemagasinet

Du er her: Hjem / Havemagasinet

10 trin til en vinterklar have

Categories:

På denne tid af året, når efterår snart bliver til vinter, kan haven nemt være blevet en uoverskuelig losseplads af haveaffald, bunker af blade, grene, døde blomster og gamle tomatranker. Og med mindre man er enormt effektiv og disciplineret med at luge og ordne sin have, kan det meget nemt og meget hurtigt løbe af hænde. read more →

Japan i min køkkenhave – hurra for hokaido

Categories:

hokaidoMin have kan meget, den kan skabe glæde, ro, et smukt syn og lækkerier til mit køkken. Men min have kan faktisk også skabe associationer til asiaen og asiatisk mad, mere specifikt japansk madlavning. I år har jeg både det japanske græskar hokaido, ingefær, hvidløg og chili, det er alle ingredienser som anvendes flittigt i det japanske køkken.

Det japanske køkken kan rigtig mange forskellige ting. Men et generelt elementer, at japanerne er rigtig gode til at anvende grønsager. De er gode til, at lave gode ”sovser” og dips til grønsager. De kan udskærer grønsager på måde, vi aldrig ville gøre i det danske køkken. Det skaber en mangfoldighed på ens tallerken. Jeg holder meget af hokaidoretter, jeg har afprøvet mange, pga. alle de hokaidogræskar jeg har i min køkkenhave. Der er meget mad i et hokaido, og i et hokaido kan der både blive til japanske hokaidobåde og hokaidosuppe med nudler. read more →

Fritidsinteresse blev til fuldtidsjob

Categories:

japansk-haveDa John Andersen gik på pension, købte han en gammel ejendom, der mildt sagt trængte til en kærlig hånd. En kærlig hånd fik det, og i dag har det, der skulle have været et fritidsprojekt, udviklet sig til et fuldtidsarbejde, og John Andersens have er blevet kendt i hele havebranchen som Den Kreative Have.

John Andersen slentrer ned igennem sin have med hænderne solidt placeret i siden. Det fugtige græs på hans træsko har sneget sig op omkring anklerne, og noget har sat sig på de hvide tennissokker, men det er John  Andersen ligeglad med, for ifølge ham er græs på skoene og jord under neglene hvad, der hører til, når man er havejer. read more →

Magasinet Husk Haven 6-2014

Categories:

Magasinet Husk Haven udkommer desværre ikke længere. Dette er den sidste udgave af magasinet. Vi vil dog stadig ind imellem have artikler om Haven her på siden.

read more →

Magasinet Husk Haven 5-2014

Categories:

Læs Magasinet Husk Haven 5-2014 ved at klikke på overskriften.

read more →

Dannebrog: fra forbud til folkeligt eje

Categories:

1385214_28687990I lagkager, til sportsstævner, på juletræet og ikke mindst i villahavernes flagstænger. Næsten alle steder i det danske landskab er det muligt at spotte Dannebrogs rød/hvide farver. Historisk set har det ikke altid været sådan.

Der var engang en ung dansk mand, som blev gift med en smuk amerikansk kvinde. En dag, da den unge danske mand havde fødselsdag, blev den smukke amerikanske kvinde forarget over de små papirsflag, som svigermoren dekorerede fødselsdagskagen med, for dette måtte da være misbrug af det højtidelige nationale symbol sådan at opføre det i papir og putte det i en kage. read more →

Planteprofil – Timian

Categories:

timianHvis du er haveejer, så er du måske en af de heldige, som har timian i haven. Du ved måske allerede nu, at frisk hakket timian på de råstegte kartofler smager himmelsk, og citrontimian i dippen til chips eller gulerodsstængerne er helt fantastisk. Men timian har også en enorm spændende historie og et omfangsrigt medicinsk brug, som du kan læse mere om i denne artikel. read more →

Sommer i køkkenhaven

Categories:

WP_20140606_005Nu er sommeren over os, og der er hele tiden noget at gøre i haven. De næste måneder skal der luges, vandes, gødes, høstes og sås i haven. Det er en vidunderlig fornemmelse, at der hele tiden sker noget nyt i køkkenhaven.

Lidt om kartofler
Vi er i højsæsonen nu, og der er rigeligt at høste i nyttehaven hver eneste dag.
read more →

En dag i biernes tegn

Categories:

bi”Åbent Slyngedag” er et traditionsrigt arrangement, som afholdes hvert år af Aarhus- og Omegns Biavlerforening. Formålet med arrangementet er at demonstrere for alle interesserede, hvad biavl og honningslyngning går ud på.

En håndfuld frivillige foreningsmedlemmer fra Aarhus- og Omegns  Biavlerforening er samlet i det, man kan kalde skolebigårdens allerhelligste; det rum, hvori belønningen for årets biavl udvindes. Det er nemlig blevet d. 22. juni – dagen for det årlige arrangement ”Åbent Slyngedag” – hvor honningen fra skolebigården skal høstes til skue for enhver interesseret.
”Den er godt nok mørk, den her, hva?” udbryder et af foreningsmedlemmerne, idet han løfter en ramme fra bistaden op.

”Ja, og tung. Der må være meget honning i den”, siger et andet medlem, idet han overtager rammen.
”Hvor meget honning kan der egentlig være i én ramme,” spørger hustruen til et af foreningsmedlemmerne. read more →

Gang i drivhuset

Categories:

drivhuset nuJeg har nu høstet de første mange grønsager fra drivhuset. Det blev agurkerne, som først kom over målstregen. Jeg har to slags agurker i drivhuset i år. Der er både den almene lange, og så har jeg små runde citronagurker.

Chilier i drivhuset
Mine chiliplanter er også rigtig godt i gang med at sætte frugter. De største frugter har den rigtige længde, men de er stadig umodne. Jeg har virkelig lyst til at plukke chilierne og spise dem allerede nu, og det gør jeg også. Men andre frugter lader jeg sidde, så de kan blive modne. Jeg forventer, at de er klar til at spise i løbet af juli.

Chiliplanter og bladlus  
Chiliplanterne skal man passe på i år. Årsagen skal findes i, at det virker til at blive et bladluse-år. Jeg har allerede set mange bladlus på frugttræer og utrolig mange mariehøns. Mariehøns elsker bladlus, så er der mange mariehøns, er der mange bladlus. Bladlusene har ikke bevæget sig ind i drivhuset endnu, men man skal være opmærksom. Bladlus elsker chiliplanter, og de kan tage livet af en chiliplante. Hvis chilierne får bladlus, skal de flyttes ud af drivhuset – det er derfor de skal vokse i krukker. Udenfor drivhuset sprøjtes de med en blanding af vand, sulfo og sprit. Lad blandingen sidde på i 15-20 minutter og skyl det så af med en vandslange. Dette er en effektiv måde, at bekæmpe bladlus på ligegyldig hvilken en plante de bor på. read more →

De finurlige høns og deres uransagelige veje

Categories:

908026_68970244Høns er egentlig nogle mærkelige og skønne skabninger. Da jeg fortalte min søn at høns faktisk bare er små dinosaurer med fjer, sad han med store stirrende øjne og fik pludselig et helt andet syn på de æglæggende damer, med deres fjer-mamelukker og kagle lyde. Det er skønt at have høns, og her kan du læse om nogle af de ting man kommer til at opleve som hønseholder. Både af finurlig og praktisk art.

Hønseæg som ikke kan købes i Netto
Stor var min forbløffelse og fryd da jeg erfarede den store diversitet der var at finde, når det for eksempel kommer til æg. Nye høns, som kun lige er begyndt at lægge æg, kommer med mange sjove bud på hvad hønseæg er. Ud over at man kan få høns som lægger hvide æg, lysebrune æg, chokoladebrune æg, grønne æg og blå æg, kan man også risikere at få kæmpe gigant æg, og bittesmå æg. Det er ikke noget man kan købe i Netto, det er helt sikkert. Det er altid sjovt og spændende at slå et kæmpe hønseæg ud, og se at det indeholder to blommer og dobbelt så meget æggehvide, som i et almindeligt æg. read more →

Jordbær og drivhusplanter i begynderhaven

Categories:

flowerJuli måned er godt i gang, og det er alt andet også. Nu vokser alt i haven så hurtigt, at jeg knap kan følge med. Hvis jeg ikke passer på, går salaten i stok og krydderurterne i frø.

Jordbærrene var noget trætte i år og gav kun små bær. Jeg tror også jeg har en ide om, hvordan det kan være. Drivhuset står nu i solen det meste af dagen, hvilket betyder, at det kan blive op til 65 grader celsius. Havelivet bliver nemmere og nemmere, men jeg gør stadig mine fejltagelser og lærer en masse.

Jordbær og ærgerlige erfaringer
I Juni måned var jeg en tur forbi Fuglebjerggård, Camilla Plums gård i det nordlige Sjælland. Havens Dag bød på foredrag og spændende oplevelser, og jeg lærte ved samme lejlighed en masse nye ting. Især hæftede jeg mig ved de ting, som gartneren fortalte. Nemlig at jordbær ikke bare lige er til at have stående på det samme sted år efter år. Når man har haft en jordbærplante i tre år, så er det tid at skifte den ud. Den bliver træt og giver et knap så stort udbytte. Ja ja, det er vel til at leve med, når nu jordbærplanterne hvert eneste år laver en masse udløbere, som bliver til nye, flotte planter på ingen tid. Så der er ingen grund til at investere i nye planter. Faktisk er det nærmest en god indtjening, da hver plante laver tre til seks nye planter, som kan bruges til at udvide jordbærmarken med, eller give til venner og naboer.   read more →

Magasinet Husk Haven 4-2014

Categories:

Læs Magasinet Husk Haven 4-2014 ved at klikke på overskriften.

read more →

Jesper har syv familier boende i sin villahave

Categories:

698902_22467514De syv familier, Jesper Duwe Nielsen har boende i sin have, har lige nu hver omkring 12.000 summende medlemmer. De syv familier består nemlig af bier.

Tusindvis af bier samler sig omkring de midterste rammer i bistadet, da biavler og formand for Aarhus- og Omegns Biavlerforening Jesper Duwe Nielsen løfter låget og puster røg ned til dem. I de midterste rammer foregår ynglen, og arbejderbierne samler sig derfor for at beskytte æggene og larverne og for at sørge for, at temperaturen forbliver på 34 grader, for så varmt skal der nemlig være, forklarer Jesper.

Lige nu bor der ”kun” omkring 12.000 bier i hver af Jespers syv bistader, men dronningen har travlt med at lægge æg, og hun lægger op mod 3000 æg om dagen. Når sommeren kommer, vil hver familie tælle ca. 60.000 bier.

Helt tæt på naturen
Jesper er vokset op med bier. Hans far og bedstefar var biavlere, og Jesper har altid vidst, at han på et eller andet tidspunkt også gerne selv ville have bier. Jesper bor nu i et villakvarter med tilhørende have, børnene er flyttet hjemmefra og nu er tiden til det. I år går han sin femte sæson med bier i haven i møde. read more →

Dræb dræbersneglen, NU!

Categories:

sneglDræbersneglen er de fleste haveejeres frygt. Vil du undgå, at den lille fyr får overtaget, skal du slå til allerede nu.

At en hård vinter er lig med færre dræbersnegle til sommer, er en myte. Dræbersneglen er nemlig et utroligt hårdfør dyr, når det kommer til frost. Faktisk kan den klare, at op mod 60-70 procent af dens krop består af is.

Som haveejer behøver du derfor ikke være bekymret over den milde vinter. I stedet bør du glæde dig over, at foråret har været tørt, for tørke betyder nemlig svækket mobilitet hos de ubudne gæster. Dræbersneglene har hverken hud eller hus til at sikre dem mod vandtab og til at beskytte dem mod solens stråler. De kan altså ikke tåle at bevæge sig ud i solen, idet væsken herved fordamper fra dem. Omvendt tillader de varme temperaturer sneglen at vokse eksplosivt, hvilket betyder et større behov for mad. Din køkkenhave er dermed i større fare. read more →

Høns i haven

Categories:

hoensEr der noget hyggeligere end lidt liv i haven? Nej vel? Til at skabe liv i din have er høns et rigtigt godt bud. Høns er et dejlig nemt og robust dyr at holde, samtidig med at de skaber stemning og hygge. Foruden stemning og hygge bliver du med høns i haven beriget med et smart økosystem, for fodrer du hønsene med husholdningsrester og ukrudt fra haven, giver de dig friske og smagfulde æg til gengæld. Hønsene spiser stort set alt, så du kan fodre dem med alt fra kartoffelskræller og rester af pasta og grøntsager fra middagsbordet samt ukrudt, orme, små snegle og insekter fra haven. Dog skal du være opmærksom på at hønsenes kost skal suppleres med fuldfoder, således at de sikres de rigtige vitaminer og mineraler, og  således at du sikres en øget ægproduktion. read more →

Ny produktkategori – plaider og tæpper

Categories:

Plaid 152HuskHaven.dk har indgået et samarbejde med en ny spændende leverandør af plaider i høj kvalitet og til fornuftige priser. Vi ser meget frem til samarbejdet og glæder os over at kunne tilføje disse produkter til vores sortiment.

Alle naturplaider på vores hjemmeside er et resultat af mange års erfaring, og de er fremstillet efter de bedste principper. De er samtidig kraftige og kan både udsættes for kulde og varme. Desuden kan de også tåle maskinvask på uldprogram. Der er heller ikke brugt farlige kemikalier i plaiderne og heller ikke tilsat farvestoffer. Kort sagt er det produkter i tidløst design og af høj kvalitet ligesom vores øvrige sortiment.

Vi stræber efter at levere det bedste, og er glade for det nye samarbejde.

Havemagasinet Husk Haven 3-2014

Categories:

Læs Magasinet Husk Haven 3-2014 ved at klikke på overskriften.

read more →

Nye kartofler før din nabo!

Categories:

1090135_72753304Hvis der er noget, der er dansk, så er det de nye kartofler. Alle elsker dem, og alle vil vi gerne have dem så tidligt som muligt. De er en del af vores identitet som danskere, og der er gået sport i selv at dyrke kartofler, og gerne kartofler, der kan høstes så tidligt som muligt. Her er en lille guide til dig, der vil have nye kartofler før din nabo.

Valg af kartoffelsort
Vil du have tidlige kartofler, er det vigtigt, at du vælger den rigtige sort. De almindeligt kendte sorter som eksempelvis Folva og Sava er senere, men egner sig bedre som gemmekartofler, så derfor kan du med fordel sætte flere forskellige kartoffelsorter for at få spredning i kartoffelhøsten. Sorterne Minea, Solist og Hamlet er gode tidlige sorter, som du kan vælge at forspire og dyrke efter den beskrevne formel her i artiklen. read more →

Sådan dyrker du chili på altanen eller terrassen

Categories:

AnchoChilifeberen raser i danmark, og hvis du kan fremvise hjemmedyrkede chilier på din terrasse eller altan, så er du helt sikkert med på moden. Planterne har smukke blade, frodig vækst og farvestrålende frugter – og så er de oven i købet lette at dyrke.

Vælg de rigtige sorter
Chiliplanten stammer oprindeligt fra sydamerikanske lande som Mexico og Peru, hvor den gror på solrige bjergskråninger. Heldigvis er der fremavlet mange spændende chili-typer, der er egnede til at dyrke på friland – også i Danmark.

Er du nybegynder, så er det en god idé at starte med chilisorter, der har slægtsnavnet ’Annum’, der blandt andet tæller de kendte typer som Jalapenos og Ancho. Fælles for ’Annum’ typerne er, at de er lette at dyrke, modner hurtigt og tåler det omskiftelige vejr, som vi ofte har om sommeren. read more →