flowerJuli måned er godt i gang, og det er alt andet også. Nu vokser alt i haven så hurtigt, at jeg knap kan følge med. Hvis jeg ikke passer på, går salaten i stok og krydderurterne i frø.

Jordbærrene var noget trætte i år og gav kun små bær. Jeg tror også jeg har en ide om, hvordan det kan være. Drivhuset står nu i solen det meste af dagen, hvilket betyder, at det kan blive op til 65 grader celsius. Havelivet bliver nemmere og nemmere, men jeg gør stadig mine fejltagelser og lærer en masse.

Jordbær og ærgerlige erfaringer
I Juni måned var jeg en tur forbi Fuglebjerggård, Camilla Plums gård i det nordlige Sjælland. Havens Dag bød på foredrag og spændende oplevelser, og jeg lærte ved samme lejlighed en masse nye ting. Især hæftede jeg mig ved de ting, som gartneren fortalte. Nemlig at jordbær ikke bare lige er til at have stående på det samme sted år efter år. Når man har haft en jordbærplante i tre år, så er det tid at skifte den ud. Den bliver træt og giver et knap så stort udbytte. Ja ja, det er vel til at leve med, når nu jordbærplanterne hvert eneste år laver en masse udløbere, som bliver til nye, flotte planter på ingen tid. Så der er ingen grund til at investere i nye planter. Faktisk er det nærmest en god indtjening, da hver plante laver tre til seks nye planter, som kan bruges til at udvide jordbærmarken med, eller give til venner og naboer.  

Gartneren fortalte dog også en lidt kedelig ting; når jordbær har stået på et stykke jord i fire år, så skal de flyttes til et andet sted. Hvorfor? lød spørgsmålene fra alle. Det er sådan at jorden bliver ”jordbær-træt”. Det er faktisk lidt svært at forklare, men i bund og grund bliver bærrene bare mindre og udbyttet ligeledes. Allerede i år kan jeg mærke til præcis dette; mine jordbær har kun stået her i tre år, og i år er de allerede små, og der har generelt ikke været det store udbytte, og dét er uanset hvor meget jeg synes, jeg har vandet flittigt. Jamen hvor længe skal der så gå, før man kan sætte jordbær på det oprindelige stykke jord igen? 12 år lød svaret fra gartneren, hvilket fik mange til at stejle og komme med overraskede udbrud. De 12 år er for at sikre en fuldstændig eliminering af eventuelle sygdomme i jorden, som knytter sig til dyrkning af jordbær. En kvinde bemærkede, at det var da ikke til at have med at gøre, når man nu kun har en lille have, til hvilket den gode gartner foreslog, at man til nød kunne lade jordstykket stå med en anden afgrøde i tre til fire år, inden der kom jordbær igen.

Så til foråret vil jeg gøre præcis det; jeg flytter mine jordbærplanter til et helt nyt sted i haven, og håber på det bedste.

Tomater, chili og andre drivhusplanter
Jeg fik i år sat mine tomatplanter lidt for sent ud i drivhuset. Selvom det har været varmt og lækkert siden marts måned, kan det godt snyde. Jeg har ikke ville ødelægge mine tomatplanter med for meget kulde, så jeg fik først sat mine tomater ud i midten af juni måned. Selvom tomatplanterne var små, så kom de hurtigt efter det i størrelse og vækst så snart der var mulighed for at strække rødderne og optage en masse næring. Her har jeg erfaret, at jord fra hønsegården er så propfuld af næring, at tomaterne, agurkerne og chiliplanterne fryder sig.  Tomater er et kapitel for sig selv, for hvordan gør man med sådan nogle planter?

Første år jeg havde tomater nåede de at brede sig så meget, at mit drivhus var som en vild og uigennemtrængelig jungle. Det kan måske virke hårdt, men du må styre dine tomatplanter med hård hånd. Selvfølgelig skal der også være plads til lidt vildskab og naturlighed, men ikke for meget. Jeg lærte, at jeg konsekvent skal tage de stængler, som vokser ud mellem grundstammen og et skud ud fra denne, ligesom en ”tredje arm”. På denne måde kontrollerer jeg væksten, og planten bruger derfor mere krudt på at danne blomster frem for blade. En anden fordel ved denne kontrollerede vækst er luftcirkulationen i drivhuset, da tomatplanter nemt kan blive ramt af svamp. Det kan ses på bladene, som giver brune og grå plamager. Det lærte jeg på den hårde måde. På et tidspunkt bliver tomatplanten også så ”høj” (Da den er bundet op), at den skal have kappet de øverste 30 cm. Det gør eksperterne, når de mener, at sæsonen for tomater er ved at være slut, og det er tid til at lade de sidste tomater få fred til at modne.

På denne tid af året, når solen bager, kan der blive virkelig varmt i drivhuset. Jeg har registreret op imellem 60 og 65 grader celsius. Hvis tomater og agurker er blevet vandet grundigt, kan de til nød holde til den ekstreme varme, men jeg har ikke haft særligt gode erfaringer med chiliplanterne og varmen. Jeg sørger i disse sommeruger for at have drivhusdøren stående en smule åben hele tiden, hvilket virker ganske fint. Snegleproblemet kan afhjælpes med lidt ferramol eller den populære ”øl-fælde” mellem planterne.

Jeg elsker mine chiliplanter, og derfor går jeg og nusser og pusler om dem, for jeg vil meget gerne have en masse fine og lækre chilifrugter. Selvom det lyder hårdt, så gør dig selv den tjeneste at knibe de første 6-8 blomster af planterne. For hver blomst du tager af, dannes der to, måske tre nye. Forrige år overlevede mine chiliplanter ikke mere end et år, men det kan de sagtens, for chilien er en flerårig plante. Til vinter skal jeg huske, at jeg ikke skal bekymre mig, når de begynder at se ranglede og kedelige ud, når de kommer ind og stå i en kølig vindueskarm. Jeg skal blot huske at vande den et par gange om måneden, og vente til marts, hvor der kommer en masse nye skud. Andet år vil chiliplanterne se endnu flottere ud og hurtigere bære frugt.

I mit drivhus har jeg også nogle smukke agurkeplanter, som får lov at sno og slynge sig op af en gammel syrenstamme. Ofte har jeg hørt, at tomater og agurker ikke kan stå i samme drivhus, og i så fald de gør, bør man dele drivhuset op i to rum, således der laves temperaturforskel og større luftfugtighed ved agurkerne. Så, nu vil jeg gerne have lov til at aflive den historie – tak! Tomater og agurker kan sagtens stå sammen. Måske kan der være noget om snakken, hvis vi tænker på produktion og salg, men i min erfaring så kan det på selvforsyningsplanet sagtens lade sig gøre, uden at hoppe og springe for at få det til at lykkes. Men det er blot min personlige erfaring.

Nu vil jeg byde jer alle en skønherlig og heftig have-sommer! Indtil næste gang.

Af Stella Nielsenwww.begynderhaven.blogspot.com