timianHvis du er haveejer, så er du måske en af de heldige, som har timian i haven. Du ved måske allerede nu, at frisk hakket timian på de råstegte kartofler smager himmelsk, og citrontimian i dippen til chips eller gulerodsstængerne er helt fantastisk. Men timian har også en enorm spændende historie og et omfangsrigt medicinsk brug, som du kan læse mere om i denne artikel.

Fakta:
Ordet ”timian” menes af nogle at komme fra det græske ord tymon, eller det mere latiniserede thumus, som betyder mod eller kraft. Andre mener at ordet kommer fra det oldægyptiske ord tham efter en timianlignende plante med den samme antiseptiske virkning som timian. Timian er en ca. 40 cm. høj flerårig middelhavsplante, og om sommeren får planten en masse små hvide, lyserøde eller violette blomster, som tiltrækker bier.

Dyrkning:
Timian foretrækker sandet, veldrænet jord og masser af sol og varme, og trives fint i tørre perioder. Planten formeres ved stiklinger og udløbere om sommeren og efteråret. Planten er nem at passe og kræver ikke meget pleje.

Historie:
Sumererne omtalte allerede planten 5.000 år før vores tidsregning.

Grækerne brugte timian som en rensende røgelse i deres hjem og i templerne. Romerne mente at et bad med timian ville styrke deres mod inden de drog i kamp, og egypterne brugte timianolie til deres balsameringer på grund af de bakteriehæmmende virkning.

Det menes at være romerne, som bragte timian til England i sin tid. I 1500 tallet var urten meget populær, da man troede, at den kunne hjælpe mod alle bid fra giftige dyr.

Aktive stoffer:
Thymol – et farveløst og krystallisk stof, som findes i bl.a. timian og oregano, og som bruges til at lave mentol. Thymol virker antiseptisk. Antiseptisk er af græsk og betyder mod (anti) forrådnelse (sepsis) og i mere moderne ord; betændelsesforebyggende.

Tanniner – garvesyre; et bittert, bakteriehæmmende og sammentrækkende stof, som også findes i bl.a. bark og kogler. Det er derfor godt at bruge på huden for at forebygge mod infektion (for eksempel rundt om et sår el. lign.)

Flavonoider – et stof som findes i bl.a. frugt, grønt, vin, nødder og rødder. Visse flavonoider virker som antioxidanter for kroppen, andre virker betændelseshæmmende. Visse mener at disse stoffer kan forebygge og forsinke kræft. Så der er god grund til at spise en masse timian i din mad.

Antioxidanter – kort forklaret stoffer som C og E vitamin, og betacaroten, der går ind og stabiliserer en unødvendig og ødelæggende iltning, som foregår i vores væv. Denne iltning kommer bl.a. fra cigaretrygning, radioaktiv bestråling, kemi i vores mad og forurenet luft.

Saponiner – er antiseptiske sæbestoffer (skummende), som findes naturligt i en del planter. Især findes de i sæberod, som man i gamle dage brugte til at vaske sig selv og sit tøj i.

Info – Desværre står det sådan til, at mange af timians aktive og virkningsfulde stoffer bliver ødelagt ved tørring.

De duftende og virkningsfulde olier, som sidder som mikroskopiske dråber på overfladen af planter, urter og blomster, fordamper ved tørring og det er derfor en fordel at have de gode urter og planter i sin have eller i en krukke på altanen.

Medicinsk brug
Timian er slimløsende, antibakteriel, muskelstimulerende og sammentrækkende og er derfor godt at bruge i behandling mod ondt i halsen, hoste, forkølelse, hæshed og stakåndethed.

En kop te af friske eller tørrede timianblade og lidt honning er en virkningsfuld medicin mod netop disse lidelser. En god idé er at lade vandet køle nogle grader ned efter kogning, inden det hældes over de friske timianblade, så olierne ikke ødelægges.

Gravide kvinder bør dog ikke bruge timian medicinsk, da timian er muskelstimulerende.

Hvis der er tale om betændelsestilstand, eller muskellidelser (inflammerede muskler), kan du lave et olieudtræk eller tinktur af timian, som kan kommes på huden. Olie skal selvfølgelig ikke i et åbent sår, men i dette tilfælde masseres ind i betændte og ømme muskler.

Desuden er massageolie med timianolie i godt mod ømme muskler generelt.

Visse urtemedicinere anbefaler frisk timian eller timianolie i et karbad, så huden kan stimuleres af den sammentrækkende virkning, da visse stoffer i timian modvirker aldring.

Har du bygkorn i øjet, kan du med fordel lave en te af frisk timian, og med et stykke vat duppe den nedkølede væske på øjet to til tre gange om dagen.

Hvis du lider af nakkespændinger og spændingshovedpiner, kan du lave et kompres af timian og lægge omkring nakken. Ved hovedpine hjælper det også med en timian-te, eventuelt i selskab af pilebark som indeholder salicylsyre; det samme stof som også findes i panodiler.

Kold timian-te kan bruges som et mundskyllemiddel hvis du har tandkødsbetændelse, eller anden form for betændelsestilstand i mundhulen.

Timian-te er også effektivt mod mavebesvær og diarré.

Og skulle du lide af søvnbesvær, er timian-te med honning en god idé inden sengetid.

Se tre lækre opskrifter med timian
på næste side.
Utraditionel kartoffelsalat med timian
(3. pers.)
500 gram kartofler
1 bundt forårsløg
1 skefuld sennep (styrke efter eget temperament)
½ dl. smagsneutral olie (som rapsolie)
1 citron
1 håndfuld frisk timian
3 fed hvidløg
1 æggeblomme
Salt og peber

Kartoflerne skrældes, skæres i passende stykker og koges. Forårsløg og timian hakkes. Æggeblomme og sennep blandes i en skål og olien røres i. Hvidløg presses i blandingen og smages til med salt, peber og citronsaft. Rør kartofler og dressing sammen i en skål og drys godt med timian ovenpå.

Timianstegte tomater med brødcroutoner og frisk mozzarella
(2 pers.)
3-4 store tomater
2-3 skiver brød (f.eks. landbrød)
Ca.150 gr. svampe (f.eks. portobello el. champignon)
Ca. 150 gr. mozzarella
1 håndfuld frisk basilikum
1 håndfuld frisk timian
Olie

Del tomaterne i skiver eller både. Skær brødet og svampe i tern og mozzarellaen i skiver. Steg tomaterne i olien ved høj varme. Når tomaterne har fået farve, saltes de, panden tages af varmen og den friskhakkede timian drysses på for lidt eftervarme. Tomaterne lægges på tallerkner og brødtern og svampe svitses i lidt olie og salt og peber. Brødtern og svampe fordeles på tallerknerne sammen med den friske mozzarella og hakket basilikum.

Urtefrikadeller
500 gr. Hakket kød (f.eks. kylling, kalkun eller kalv og flæsk)
3 æg
1-2 dl. havregryn (alt efter hvor meget farsen ”suger”)
½ dl. mælk eller vand
1-2 skefulde olie
1 stort revet løg
Salt og peber
Håndfulde forskellige friske urter f.eks:
-timian
-rosmarin
-persille
-dild
-basilikum
-hvidløg
-mexicansk estragon

Hakket kød røres sammen med æg, olie, mælk (el.vand), revet løg og havregryn, til farsen er jævn. De friske urter hakkes grundigt og røres i farsen. Smag til med salt og peber.

Frikadellerne steges i lidt olie, og kan eventuelt serveres med en lækker utraditionel kartoffelsalat med timian.

Af Stella Nielsen
begynderhaven.blogspot.dk